COMMODORE C64

Commodore 64, også kendt som “brødkassen” på grund af dens ydre udforming, er en 8-bit hjemmecomputer som vandt stor udbredelse i 1980’erne. Den blev lanceret i 1982 som efterfølgeren til Commodore VIC-20 og blev efterfulgt af den kompatible Commodore 128. Dens førsteplads blandt hobbybrugere og entusiaster blev først for alvor truet, da Commodore International lancerede afløseren: den 16-bit stærke Amiga.

Historie & Udvikling

Commodore 64 indeholder en 8-bits 6510-mikroprocessor (På 0.987 MHz for PAL versionen og 1.023 MHz for NTSC versionen), har 20 KB rom og 64 KB ram. Grafik-chippen (VIC-II) har 16 farver, 8 sprites, mulighed for scrolling m.m. Opløsningen er 40×25 tegn eller 320×200 pixels.

De fleste bruger en båndstation, men det er også muligt at få både 5 1/4?- og 3 1/2?-diskettedrev til den. Lyd-chippen (SID) har tre stemmer og otte oktaver og hedder i de ældre versioner SID6581 og i de nye SID8580. På grund af variationer i de analoge kredsløb lyder de to chips lidt forskelligt. Commodore lancerede også en transportabel udgave af Commodore 64, kaldet Commodore SX-64,samt en mindre kendt version Educator 64 som var en Commodore 64 der var indbygget i et PET 4000 metalkabinet, og primært tiltænkt skoler i USA.

I Danmark blev der også lavet version af Commodore 64 med dansk tastatur til skoler, disse fik ændret tastatur hvor man påklistrende de danske bogstaver, samt udskiftning af karaktersæt ROM og kernal ROM.

Commodore 64 er med mere end 30 millioner solgte enheder, den mest solgte computer nogensinde. Maskinen blev solgt indtil 1994 da Commodore erklæredes bankerot.

Dokumentation & henvisninger

Specifikationer

NavnCommodore C64
ProducentCommodore
TypeHome Computer
LandUSA
Start af produktion1982
Slut af produktion1993
OperativsystemCommodore BASIC V2.0
ProcessorMOS 6510
Hastighed0.985 Mhz (PAL) | 1.023 Mhz (NTSC)
RAM64 KB
ROM20 KB
Tekst modes40 tegn X 25 linjer
Grafik modes320 x 200 – 16 farver
Lyd3 stemmer / 9 oktaver / 4 bølgeformer
I/O Porte2 x Joystick | Cardtridge port | Kassette port | Serial | User Port | TV RF Out | Video Out

Vi tager forbehold for fejl og mangler i informationen på denne side