COMMODORE VIC20

VIC-20 var en hjemmecomputer fremstillet af Commodore Business Machines med 5 kilobyte ram og en MOS Technology 6502-CPU, hvis fysiske udseende svarede til de senere Commodore 64- og C16-computere. VIC-20’en blev frigivet i juni 1980, 2¾ år efter Commodores første personlige computer, PET.

Historie & Udvikling

VIC står for Video Interface Chip og var en af de chips der blev udviklet til at kunne vises farver. Hvad tallet 20 står for er helt ukendt. VIC-20 kunne vise 22 tegn per linie og ialt 23 linjer på skærmen. Maskinen blev leveret med 5 KB Ram og kunne udvides med et Ram modul på hele 16 KB.

VIC-20 var bygget op omkring 6502 processoren som blev brugt i PET modellerne og kørte med en hastighed på hele 1 MHz. Maskinen arvede også PETSCII tegnsættet fra forgængeren med tastaturet blev udvidet med 4 funktions taster. Desuden kunne der tilsluttes et Atari joystick og udviddelseskort med ekstra Ram eller spil.

Commodore satsede meget hårdt på denne model, og anvendte kendte personer som William Shatner, bedst kendt som kaptajn Kirk fra Star Trek, til at annoncere for deres VIC-20 maskine. Modsat salget af PET maskinerne som var gennem forhandlere, blev VIC-20 solgt gennem store butikskæder som K-mart.

Noget af det mest populære tilbehør til VIC-20 var Commodore 1530 C2N Datasette, en kasette afspiller designet og produceret til VIC-20. Med denne enhed kunne brugeren indlæsse og gemme sine programmer uden at skulle taste dem ind gang på gang. Desuden var der mulighed for at tilkøbe et VICModem og hermed anvende telefonlinjen til at forbinde med andre maskiner i verden. Commodore’s VICModem blev solgt i over 1 mill. enheder.

Commodore solgte over 1 millioner enheder af denne model og var i 1982 den mest solgte model på markedet. VIC-20 blev produceret frem til slutningen af 1984.

Dokumentation & henvisninger

Specifikationer

NavnCommodore VIC20
ProducentCommodore
TypeHome Computer
LandUSA
Start af produktion1980 / 1981
Slut af produktion1985
OperativsystemCommodore BASIC V2.0
ProcessorMOS 6502
Hastighed1.108404 Mhz (PAL) | 1.02 Mhz (NTSC)
RAM5 KB
ROM20 KB
Tekst modes22 tegn X 23 linjer
Grafik modes176 x 184 – 16 farver
Lyd3 stemmer / 1 noise
I/O Porte1 x Joystick | Cardtridge port | Kassette port | Serial | User Port | TV RF Out

Vi tager forbehold for fejl og mangler i informationen på denne side