ZX81 Nyt tastatur og Composit video

Den første computer jeg prøvede var en zx 81 min bror havde købt, sådan en så jeg så til salg på ebay, for hvad der svare til 150kr + porto fra England, den blev solgt som defekt, da sælger ikke kunne teste den, grundet manglende stik på strømforsyningen. Så det var med lidt spænding, jeg afventede ankomsten af den.

Det viste sig det var 230v stikket der manglede, det var hurtig klaret at montere et nyt stik, strømforsyningen blev målt med multimeter og den gav lidt over 13v ud, hvilket er normalt når den ikke er belastet, så zx’en blev sat til et 32″ lcd tv jeg købte for en 50’er en gang, og automatisk kanal søgningen blev sat igang. Noget blev fundet, og jo det var billedet som jeg huskede det en hvid eller grålig skærmbillede kom frem med en sort firkant i nederste venstre hjørne, så det var fint, der var liv, men der skete ikke noget når jeg trykkede på tastaturet.

Det er jo ikke meget der er inden i sådan en

Dyret blev skilt ad, og det viste sig det papirtynde fladkabel fra membrantastaturet og til printet var skadet, lidt søgning på google afslørede at det var normalt med så gammel en maskine, så ind på ebay igen for at bestille et nyt.

Da det gamle tastatur blev pillet af efterlod det en stor mængde lim, det tog noget tid at få af, havde set i nogle videoer på youtube at de brugte WD40 til at opløse lim, så det prøvede jeg også, og det virkede fint.

Ved montering af et nyt tastatur skal man være påpasselig at få det skubbet langt nok op i den ramme det skal sidde i, mit sidder desværre 1 mm skævt, men det kan jeg godt leve med.

Samlet blev maskinen igen, strøm på, og jo nu virker den, jeg havde samtidig med købet af zx81 købt en 16kb ram udvidelse, den var monteret i udvidelsesporten, og maskinen tænte stadig op, men hvordan ser man lige om den virker ?, lidt søgning på nettet og jeg fandt et lille program, der skulle kunne finde ud af hvor meget ram maskinen har.

Næste problem var så at skrive programmet ind på maskinen, for hvordan var det nu lige det skulle gøres, når man trykkede på en tast, skrev den jo en hel komando, forbavsende nok gik det faktisk rigtig let, selv om det var 40 år siden jeg havde prøvet det sidst, og jo, programmet kom frem til jeg havde 16 kb ram.

Mens jeg sad og programerede skrev tv’et med jævne mellemrum at signalet var forsvundet og skærmen blev sort, for så igen at skifte og vise billedet fra zx81, RF signalet er åbentbart ikke kraftig nok, så det skulle der findes en løsning på, det blev også hurtig fundet, løsningen er at sløjfe RF generatoren, og bruge ULA(noget jeg har læst mig til) signalet, som composit video, sammen med et lille kredsløb. Dette kredsløb var bygget op på et hulprint, en kollege har tilbudt at designe et rigtig print til projektet, det venter jeg så på nu, sammen med de komponenter der skal bruges.

Når disse ting kommer vil jeg opdatere denne projekt beskrivelse.

0 Kommentar

Skriv en kommentar

Vil du deltage aktivt i vores site?
Skriv gerne en kommentar, det bliver vi så glade for!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *